Begreber og ordbog

Arbejdsløshedskasse der udbetaler dagpenge på statens vegne.

Arbejdsløshedskasser. Private foreninger, der administrerer arbejdsløshedsdagpenge på vegne af staten. A-kasserne er klassificeret som en del af den offentlige sektor (S.1314, sociale kasser og fonde) i nationalregnskabet og indgår derfor i DST OFF29.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, driver arbejdsskadeforsikring.

Administrerer den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Sektorklassificeret som privat finansielt selskab, ikke som offentlig sektor, og indgår derfor ikke i OFF29.

Kilde: docs/methodology.md sektion 18

En bevillingssag som Folketingets Finansudvalg afgør.

Et forslag fra en minister til Folketingets Finansudvalg om en ændring i forhold til den vedtagne finanslov. Aktstykker er den almindelige form for tillægsbevillinger i løbet af et finansår. Projektet har 1.791 aktstykker for 2020 til 2025 hentet via Folketingets OData API.

Kilde: docs/glossary.md

Arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af lønnen.

Arbejdsmarkedsbidrag. En 8 procents skat på lønindkomst, som trækkes før al anden indkomstskat. Indgår som en del af statens skatteindtægter.

Investeringer i bygninger, veje og anden langtidsholdbar infrastruktur.

Investeringsudgifter til bygninger, infrastruktur og andre langtidsholdbare aktiver. Adskilles fra drift i kommunale og regionale regnskaber via DRANST-kolonnen.

Estimeret pris på et anlægsprojekt, ofte med stor usikkerhed.

Den forventede pris på et planlagt anlægsprojekt, fx en motorvej, en bro eller et hospital. Anlægsoverslag bliver typisk revideret flere gange undervejs i et projekt og kan ændre sig betydeligt fra den oprindelige beslutning til det faktiske byggeregnskab.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtig privat tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lovpligtig tillægspension for lønmodtagere og overførselsmodtagere. ATP-koncernens aktiver var 886 mia. kr. i 2024. Sektorklassificeret som privat finansielt selskab i nationalregnskabet og er derfor ikke en del af DST OFF29.

Kilde: docs/methodology.md sektion 18

Det år tal i faste priser regnes om til, hos os 2023.

Det år, faste priser regnes om til. Projektet bruger 2023 som basisår, så alle tidsserier kan sammenlignes uden inflationstøj.

Folketingets tilladelse til at staten må bruge penge på et formål.

Folketingets autorisation til at staten må bruge penge på et givet formål. Bevillinger gives via finansloven eller via aktstykker (tillægsbevillinger).

Statens generelle overførsler til kommuner og regioner.

Statens generelle tilskud til kommuner og regioner, der fordeles efter en nøgle og ikke er øremærket et konkret formål. Bloktilskuddet er stort og forklarer, hvorfor statens, kommunernes og regionernes regnskaber ikke må lægges direkte sammen: pengene optræder både som udgift i staten og som indtægt og udgift hos kommunen eller regionen.

Kilde: docs/methodology.md sektion 11

Bruttonationalprodukt, værdien af alt produceret i Danmark på et år.

Bruttonationalprodukt. Værdien af alle varer og tjenester produceret i Danmark i et år. Bruges som nævneren når skattetryk og offentlige udgifter udtrykkes som andel af økonomien.

Skattefri støtte til huslejen i lejeboliger for almindelige lejere.

En skattefri offentlig støtte, der hjælper med at dække huslejen for lejere i private og almene boliger. Beregnes ud fra husstandens indkomst, husleje og antal personer. Adskiller sig fra boligydelse, der gives til pensionister.

Skattefri støtte til huslejen for folkepensionister og førtidspensionister.

En skattefri offentlig støtte til huslejen, der gives til folkepensionister og visse førtidspensionister i lejebolig. Beregnes mere lempeligt end boligsikring og kan i nogle tilfælde dække en stor del af huslejen.

Den kommune en person er folkeregistreret i.

Den kommune en person er tilmeldt i folkeregisteret (CPR). Bopælskommunen har myndighedsansvar for borgerens kommunale ydelser og opkræver kommuneskat. De fleste DST-tabeller på kommuneniveau er opgjort efter bopælskommune.

Statens samlede behov for at låne penge i et givet år.

Det samlede beløb staten skal låne i et finansår for at dække både et eventuelt underskud på statsbudgettet og refinansiering af tidligere optagne lån, der udløber. Bruges af Nationalbanken og Finansministeriet til at planlægge statsobligations-udstedelser.

Laveste trin i statens indkomstskat.

Den statslige indkomstskat alle skattepligtige lønmodtagere betaler af hovedparten af deres indkomst. Til forskel fra topskat, der kun betales over en grænse.

FN-standard for at klassificere offentlige udgifter efter formål.

Classification of the Functions of Government. En FN-standard for at klassificere offentlige udgifter efter formål, fx sundhed, uddannelse, forsvar. Bruges af DST i OFF29 og af Eurostat i gov_10a_exp. Tillader sammenligning på tværs af lande, der ellers har forskellige ministerstrukturer. COFOG har 10 hovedfunktioner (GF01 til GF10).

Hvor sikkert et tal er, mærket som high, medium eller low.

En mærkning der angiver, hvor stor tillid man kan have til et tal. I projektet bruges niveauerne high (kilden er officiel og veldokumenteret), medium (kilden er pålidelig, men der er antagelser i opgørelsen) og low (tallet er estimeret eller modelleret med betydelig usikkerhed).

Forbrugerprisindeks, målt på en kurv af typiske husholdningsvarer.

Consumer Price Index, forbrugerprisindeks. Måler hvordan priserne på en kurv af typiske husholdningsvarer udvikler sig. På dansk PRIS8 hos DST.

Statens autoritative opgørelse over drift, anlæg og udlån.

Drift, anlæg og udlån. Statens autoritative opgørelse over de faktiske udgifter i et givet år. DAU-totalen kan ikke beregnes som en simpel sum af projektets fact-tabeller, fordi disse indeholder interne overførsler og balancebevægelser.

Kilde: docs/methodology.md sektion 15

Omregningsfaktor der laver løbende priser om til faste priser.

En prisindeks-baseret faktor, der omregner løbende priser til faste priser. Projektet bruger forbrugerprisindekset (DST PRIS8) som standard.

Kilde: docs/methodology.md sektion 1

Kolonnen i kommunale regnskaber der adskiller drift, anlæg og refusion.

Drift, anlæg, statsrefusion. Kolonne i DST REGK og REGR der adskiller drifts-, anlægs- og finansieringsposter i kommunale og regionale regnskaber.

Løbende udgifter til daglig drift, fx løn og varekøb.

Løbende udgifter til at drive en aktivitet: løn, varekøb, ydelser. Adskilt fra anlæg, der er investeringer. I kommunale og regionale regnskaber adskilles drift og anlæg via DRANST-kolonnen.

Danmarks Statistik, den centrale danske statistikmyndighed.

Danmarks Statistik. Den centrale danske statistikmyndighed. Leverer mange af projektets datasæt (PRIS8, HISB3, REGK, REGR, OFF29, SKAT, SKTRYK) via Statistikbanken under licensen CC BY 4.0.

DST's tabel over visiterede til hjemmehjælp og plejebolig.

Danmarks Statistiks tabel AED07 viser antallet af borgere, der er visiteret til hjemmehjælp eller plejebolig, fordelt på kommune, alder og ydelsestype. Bruges til at sammenligne hvor stor en andel af de ældre i hver kommune der modtager kommunal hjælp.

DST's månedlige ledighedsdata per kommune.

Danmarks Statistiks tabel AUS06 viser bruttoledigheden måned for måned, fordelt på kommune, alder og køn. Bruges i projektet til at sætte kommunale udgifter til kontanthjælp og dagpenge i forhold til den faktiske ledighed.

DST's tabel over handlede ejendomme og kvadratmeterpriser.

Danmarks Statistiks tabel EJEN77 indeholder data om handlede ejendomme, antal handler og gennemsnitlige kvadratmeterpriser fordelt på kommune og ejendomstype. Bruges som indikator for boligmarkedets udvikling i den enkelte kommune.

DST's nationale befolkningsfremskrivning helt frem til 2070.

Danmarks Statistiks tabel FRDK125 er den officielle nationale befolkningsfremskrivning. Den giver et bud på hvordan Danmarks befolkning udvikler sig år for år frem til 2070, fordelt på alder og køn. Bruges som grundlag for langsigtede analyser af fx ældreudgifter og skattegrundlag.

DST's regionale befolkningsfremskrivning per kommune og region.

Danmarks Statistiks tabel FRLD125 er den regionale befolkningsfremskrivning, der ligesom FRDK125 går frem til 2070, men er opdelt på kommuner og regioner. Bruges til at se hvilke områder der vokser eller skrumper, og hvor presset på ældreplejen vil stige mest.

DST's tabel over afgangskarakterer i grundskolen.

Danmarks Statistiks tabel KAR1 viser gennemsnitskarakterer fra folkeskolens afgangsprøver, fordelt på fag, kommune og skoletype. Bruges til at sætte kommunale skoleudgifter i forhold til faglige resultater.

DST's tabel over folkepensionister per kommune, månedsdata fra 2021.

Danmarks Statistiks tabel PEN114 viser antallet af folkepensionister fordelt på bopælskommune, måned for måned fra januar 2021. Bruges i projektet til at se hvor mange ældre der bor i hver kommune og hvordan andelen udvikler sig.

DST's tabeller over anmeldte forbrydelser per kommune og type.

Danmarks Statistiks STRAFNI-serie er tabellerne over anmeldte forbrydelser, fordelt på lovovertrædelsestype, kommune og tid. Bruges når kommunale udgifter til SSP, forebyggelse og beredskab skal sættes i kontekst.

EU's statistikkontor, leverandør af sammenlignelige tal på tværs af lande.

EU's statistikkontor. Leverer gov_10a_exp (offentligt forbrug per COFOG-funktion for 34 lande) og tps00001 (befolkning) til projektets internationale sammenligningsspor.

Tal justeret for inflation, så år kan sammenlignes ligefrem.

Priser omregnet til et fælles basisår med en deflator. Modsat løbende priser eller nominelle priser. Bruges så inflation ikke forveksles med reel vækst. Projektet bruger faste 2023-priser.

Kilde: docs/methodology.md sektion 1

Sænketunnel mellem Lolland og Tyskland, et af Danmarks største anlægsprojekter.

Den faste forbindelse over Femern Bælt mellem Rødby på Lolland og Puttgarden i Tyskland. Verdens længste sænketunnel for vej- og togtrafik, finansieret af brugerbetaling via et statsligt selskab. Eksempel på et stort anlægsprojekt med et flerårigt anlægsoverslag.

Statens årlige budget, vedtaget af Folketinget i december.

Den lov hvor Folketinget hvert efterår fastlægger statens indtægter og udgifter for det kommende finansår. Finansloven er statens budget, ikke kommunernes eller regionernes. Ændringer i løbet af året sker via aktstykker (tillægsbevillinger).

Kilde: docs/glossary.md

Statens almindelige alderspension til alle over folkepensionsalderen.

Den almindelige offentlige alderspension, der udbetales til alle borgere, der opfylder bopæls- og alderskrav. En af de største enkeltposter i statens budget, ca. 110 til 160 mia. kr. årligt. Folkepensionen er flyttet flere gange mellem ministerier i 2003 til 2017.

Hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling i daginstitution.

Økonomisk, social eller pædagogisk fripladstilskud, der nedsætter eller helt fjerner forældrebetalingen for en plads i daginstitution, SFO eller klub. Tildeles efter ansøgning og afhænger primært af husstandens indkomst.

Pension til personer der varigt ikke kan arbejde.

Økonomisk ydelse til personer hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, der gør dem ude af stand til at forsørge sig selv ved arbejde.

Det fjerde, og typisk finest brugbare, niveau i statens kontoplan.

Fjerde niveau i statens kontoplan, under aktivitetsområde og over underkonto. Den typiske analyseenhed for konkrete programmer som 'Folkepension', 'SKAT' eller 'Politiet'. Projektets join-views joiner på hovedkonto, fordi ministerier omdøbes og flytter hovedkonti rundt.

KL's publikation med kommunale nøgletal til sammenligning.

Kommunernes Landsforening (KL) udgiver løbende benchmark-rapporter med nøgletal for udgifter, service og demografi på tværs af kommuner. Bruges som supplement til DST's regnskabsdata når man vil sammenligne kommuner.

Danmarks 98 lokale forvaltninger, ansvarlige for skoler, ældrepleje og veje.

Danmark har 98 kommuner efter kommunalreformen i 2007 (før var det 271). Kommunerne står for blandt andet folkeskole, daginstitutioner, ældrepleje, kommunale veje og kontanthjælp.

Indkomstskat der går direkte til borgerens kommune.

Den del af indkomstskatten der opkræves af kommunen og bruges til at finansiere kommunens service. Skatteprocenten fastsættes lokalt af kommunalbestyrelsen og varierer mellem kommuner.

Den hierarkiske struktur der bruges til at klassificere offentlige regnskaber.

Den hierarkiske struktur, der bruges til at klassificere bevillinger og udgifter. Statens kontoplan har seks niveauer: paragraf, hovedområde, aktivitetsområde, hovedkonto, underkonto, standardkonto. Kontoplanen ændrer sig over tid, hvilket giver brud i tidsserier.

Kilde: docs/methodology.md sektion 5

Når en konto omdøbes eller flyttes, så tidsserier bliver svære at sammenligne.

En ændring i kontoplanen, der gør at en post tilsyneladende vokser eller skrumper, uden at den reelle aktivitet har ændret sig. Projektet har dokumenteret flere store brud, fx Finansministeriet +96 procent (EU-bidrags-omklassifikation) og Skatteministeriet +74 procent (SKAT-opdelingen i 2018).

Kilde: docs/methodology.md afsnit Kendte databrud

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, forvalter midler fra 1970'erne.

Forvalter midler indbetalt under en periode med løntilbageholdelse i 1970'erne. Sektorklassificeret som privat finansielt selskab og indgår derfor ikke i OFF29.

Rå tal i de års kroner uden inflation-justering.

Priser i de kroner, der gjaldt i det år, beløbet stammer fra. Modsat faste priser. Også kaldet nominelle priser. Egner sig ikke til sammenligning over år, fordi inflation gør gamle kroner mindre værd.

Forbrugsafgift på 25 procent af de fleste varer og tjenester.

Forbrugsskat på 25 procent som pålægges de fleste varer og tjenester. En af statens største enkeltkilder til indtægt.

Vækst før inflation, råt tal-mod-tal.

Procentvis ændring fra et år til et andet i løbende priser, uden korrektion for inflation. Næsten altid højere end den reale vækst.

Økonomistyrelsen, statens regnskabs- og bevillingsmyndighed.

Økonomistyrelsen. Udvikler og driver bevillingslovsdatabasen og Statens Koncernsystem. Projektets statsregnskab 2022 til 2024 kommer fra OES Regnskabsdatabasen.

Kilde: docs/methodology.md sektion 12

Danmarks Statistiks tabel over hele den offentlige sektor.

DST's centrale tabel over offentlige udgifter fordelt på COFOG-funktioner og delsektorer (stat, kommuner, regioner, sociale kasser). Datakilden bag det centrale tal '1.321 mia. kr. i 2023'.

Stat, kommuner, regioner og sociale kasser og fonde, samlet.

Den samlede offentlige forvaltning: stat, kommuner, regioner, sociale kasser og fonde (S.1314). I Danmark cirka 1.321 mia. kr. i samlede udgifter i 2023 ifølge DST OFF29. Bemærk at ATP og lignende fonde ikke er en del af den offentlige sektor i nationalregnskabs-forstand.

Øverste niveau i statens kontoplan, typisk et ministerium.

Øverste niveau i statens kontoplan. Hver paragraf svarer typisk til et ministerium, men der findes også paragrafs for skatter, renter, statsgæld og kongehuset. I OES-data optræder paragrafs som to-cifrede koder (fx '17' = Beskæftigelsesministeriet).

Beløbet delt med befolkningstallet, så lande og kommuner kan sammenlignes.

Beløb divideret med befolkningstallet. Bruges så befolkningsvækst ikke forveksles med reel udgiftsvækst, og så lande eller kommuner kan sammenlignes på lige fod.

Kilde: docs/methodology.md sektion 2

Bolig med fast personale til ældre eller borgere med varigt behov for hjælp.

En kommunal eller selvejende bolig med fast tilknyttet personale, beregnet til ældre eller borgere med varigt og omfattende behov for pleje og praktisk hjælp. Tildeles efter en konkret visitation fra kommunen og finansieres dels af beboerens egenbetaling, dels af kommunen.

DST's forbrugerprisindeks, brugt til at justere for inflation.

DST's tabel med forbrugerprisindekset (CPI), årsgennemsnit, 1900=100. Projektets standard-deflator, brugt til at omregne nominelle beløb til faste 2023-priser.

Kilde: docs/methodology.md sektion 1

Vækst efter inflation, det vil sige reel købekrafts-ændring.

Procentvis ændring efter at man har fjernet effekten af inflation. Hvis tal vokser 5 procent og inflationen er 3 procent, er den reale vækst ca. 2 procent.

Danmarks 5 regioner, primært ansvarlige for at drive sygehusene.

De 5 regioner blev oprettet ved strukturreformen i 2007 og erstattede de 14 amter. Hovedopgaven er at drive sygehusene. Regionerne har ikke skatteopkrævning, men finansieres via bloktilskud og kommunale bidrag.

Afgift der betales når en bil registreres i Danmark.

Afgift der opkræves ved førstegangsregistrering af et køretøj i Danmark. Beregnes som en procentdel af bilens værdi og er en af verdens højeste bilafgifter.

Danmarks Statistiks regnskabs-serie for kommunerne.

DST's tabelserie over kommunale regnskaber. REGK11 (drift), REGK31 (drift og anlæg på funktionsniveau) er de mest brugte. Dækker hele kommunesektoren fra 2007 og frem.

DST's tabel over kommunale udgifter pr. funktion for hver kommune.

DST-tabellen REGK31 viser kommunernes drifts- og anlægsregnskaber fordelt på autoriserede funktioner i den kommunale kontoplan, opgjort for hver enkelt kommune. Den primære kilde til at sammenligne fx ældreudgifter eller skoleudgifter på tværs af kommuner.

Danmarks Statistiks regnskabs-serie for regionerne.

DST's tabelserie over regionale regnskaber. REGR11 og REGR31 svarer til kommunernes REGK-serie. Dækker de 5 regioner fra 2007 og frem, hvor de erstattede de 14 amter.

Politisk flytning af opgaver mellem ministerier, typisk efter et valg.

Når regeringen flytter et ansvarsområde fra ét ministerium til et andet, fx ved en regeringsdannelse. Ressortomlægninger giver brud i tidsserier på paragraf-niveau, fordi udgifter, der før lå hos ét ministerium, nu optræder hos et andet, selvom selve aktiviteten ikke er ændret.

Kilde: docs/methodology.md afsnit Kendte databrud

Skat på selskabers overskud, 22 procent i Danmark.

Skat på virksomheders overskud. Den danske sats er 22 procent. Indgår som en af statens skatteindtægter, men er konjunkturfølsom.

Skatter og afgifter som procent af BNP.

Skatter og afgifter som procent af BNP. Et af de mest brugte mål for omfanget af det offentlige. Danmark ligger blandt verdens højeste, typisk omkring 45 procent. Dækket af DST SKTRYK 1971 til 2025.

Opgørelsen over hvad staten faktisk brugte, modsat budgettet.

Den endelige opgørelse over statens faktiske indtægter og udgifter for et finansår. Vedtages typisk to år efter selve regnskabsåret. Projektet henter statsregnskabet fra Kalkun (2001 til 2021) og OES Regnskabsdatabasen (2022 og frem).

Kilde: docs/methodology.md sektion 3

Reduceret takst når familien har mere end ét barn i pasningstilbud.

En kommunal rabat på forældrebetalingen, der gives når en familie har mere end ét barn indskrevet i daginstitution, SFO eller dagpleje. Den dyreste plads betales fuldt ud, mens øvrige pladser typisk gives med halv pris.

En ekstra-bevilling som Folketinget vedtager i løbet af året.

En ændring i den oprindeligt vedtagne finanslov, vedtaget via et aktstykke i løbet af finansåret. Tillægsbevillinger forklarer hvorfor en søgning på fx 'Ukraine' i finansloven kan give nul resultater, selvom der er bevilget store beløb til Ukraine-støtte.

Kilde: docs/glossary.md

Ekstra statsskat for indkomst over en grænse (ca. 588.900 kr. i 2024).

En ekstra statslig indkomstskat på indkomst over en årlig grænse (cirka 588.900 kr. efter AM-bidrag i 2024). Betales kun af en mindre del af lønmodtagerne.

Omfordeling af skattekroner mellem rige og fattige kommuner.

Mekanismen der omfordeler indtægter og udgiftsbehov mellem kommunerne, så borgere i forskellige kommuner kan få nogenlunde sammenlignelig service trods forskellige skattegrundlag og demografi.

Vurderet af kommunen til at have ret til en bestemt ydelse.

At en kommunal sagsbehandler har vurderet, at en borger opfylder kriterierne for en bestemt ydelse, fx hjemmehjælp, plejebolig eller hjælpemidler. Visitationen er et myndighedsafgørelse, der kan ankes.